Arbejdslørdagen d.25. maj blev der rigtig knoklet med tunge træstammer og hevet gammelt hegn ned, og de grønne områder blev “nettet” til sommeren. Især bedet med de store træer blev der ryddet op i. For at blive færdigt med hegnet, blev der indkaldt til en søndag formiddag. De få fremmødte denne dag gjorde et flot stykke arbejde – tak for det.
Sommerfesten, som vi holdt til aften efter arbejdslørdagen, blev som sædvanligt holdt i carporten hos Søren. Der var ikke så mange deltagere, men de, der kom, hyggede sig og fik snakket på kryds og tværs. Der var også gang i grillen, og Helle og Kirsten havde kreeret de skønneste kager/desserter…. Vi blev dog enige om, at arbejdslørdag og sommerfest ikke skal ligge på samme dag, vi var vist lidt slidte!!
Der er flere, der har lagt mærke til folk, der går rundt og kigger i Mølleparken. Hvis I ser sådanne personer, der går og studerer matrikler – huse, så prøv at spørge, om der er noget, I kan være behjælpelige med. Nogle kan have et lovligt ærinde, andre forsvinder skyndsomt!! I sær her i ferietiden skal vi være opmærksomme…
Bedet ved garagerne bliver forhåbentligt klar til at blive fræset til efteråret. Vi nedsætter et lille udvalg, der kan komme med forslag til beplantning.
Hjertesuk fra nogle beboere: De to stier bag rækkehusene er ved at være ufremkommelige. Os, der bor her og bruger stierne, når vi skal ud og ind i vores haver, kan vi ikke blive bedre til at holde dem. DET ville være dejligt…
Vestforsyning vil gerne have os til at være behjælpelige med at beskytte og bevare vores grundvand. Hvis I vil vide mere om, hvordan vi kan gøre det, kan I gå ind på https://www.vestforsyning.dk/vand/fjern-giften-fra-din-have/ eller I kan gå ind på www.giftfrihave.dk
Sommerhilsen fra Bestyrelsen i Ejerlauget Mølleparken.
Skriv et svar